FX6 kameraet fra Sony er et let og kompakt kamera med en stor 24x36 mm sensor, der både muliggør optagelser med lav skarphedsdybde og minimal støj i lavt lys.
Du kan tilpasse kameraet til mange forskellige formål og temperamenter, men her er de vigtigste i forhold til nyhedsproduktion.
De vigtigste indstillinger kan ses i søgeren. Her er de markeret med røde ellipser.
Menusystemet skal man give sig tid til at lære at kende, mulighederne for at tilpasse kameraet til sit eget behov og temperament er store.
Du kommer ind i menuen ved at holde menuknappen inde i ca. 2 sekunder. Gå op og ned i menuen ved at dreje på multifunktionsdrejeknappen og vælg menupunkt ved at trykke knappen ind.
Et kort tryk på menu-knappen giver adgang til en trykfølsom "hurtig" menu med 10 sider, du kan skifte mellem ved at dreje på multifunktionsknappen.
Hurtig-menuen åbner, hvor du sidst brugte den, så i ovenstående kan den bruges til at ændre lydindgangene.
MENU > Project > Rec Format > Video Format: 1920 x 1080P 50 (vælg 50, som er den kvalitet vi producerer i)
MENU > Project > Rec Format > Frequency: 50
MENU > Project > Rec Format > Codec: XAVC-L
MENU > Paint/Look > Base Look > ITU709 BT.709
Der er mange muligheder for at tilpasse kameraet til dit eget behov. F.eks. har jeg valgt at knap 7, på håndtaget, åbner hurtigmenuen, med de menupunkter jeg ofte bruger, og knap 8 skifter mellem høj og lav base ISO.
Menu > Project > Assignable Button eller Dial
Kameraet kan optage i 4K, men da vi producerer i HD (2K), og hvis zoomfunktionen slåes til på håndgrebet, kan det fordoble objektivets rækkevidde.
MENU > Technical > Zoom > Zoom Type - On (Clear Image Zoom)
Når du har lavet nogle indstillinger, som fungerer godt for dig, er det en god idé at gemme dem på dit eget SD-kort, der i øvrigt skal sættes i det nederste B slot.
Gå til MENU > Project > All File > Save to Media(B)