Sony UTX-M40, UTX-B40 og URX-P41D
Hvis du oplever interferens, eller en kollega bruger din frekvens, kan du hurtigt scanne og synkronisere sendere og modtager ved at holde NFC SYNC knappen på modtageren nede i mindst 3 sekunder (sendere skal være tændt).
På displayet kan du se, at forskellige frekvenser bliver scannet. Når scanningen er afsluttet, vil modtageren indstille sig til de to kanaler med mindst støj og interferens.
NFC kommunikationen begynder automatisk, og du har nu ca. 20 sekunder til at placere N-mærkerne på sender og modtager tæt på hinanden (ca. 5mm).
Enhederne vibrerer, når de er synkroniserede.
Forsæt nu med den næste sender.
For at synkronisere en ekstra mikrofon til den ene kanal, normalt kanal 1, så skal du vælge kanalen på modtageren ved at trykke på MENU-knappen, indtil du kun ser den ene kanal med det ønskede tal foran på displayet.
Tryk på minus-knappen, for at komme til SYNC RX1 -> TX.
Hold SET nede i et par sekunder indtil NFC YES blinker på displayet og tryk kortvarigt på SET for at starte synkroniseringen.
Håndsenderen UTX-M40 kan godt være lidt besværlig at synkronisere, så der skal måske et par forsøg til.
Følsomheden på senderne kan sættes under menupunktet ATTENUATOR. Du kan risikere overstyring af senderne, hvis følsomheden står for højt.
På håndsenderen gav 0 dB det bedste resultat, mens mikroportene var bedst på 15 dB, for at undgå overstyring.
Afhængigt af hvilket slags batteri du bruger, skal du vælge batteri-type:
Alkaline: TYPE1
NiMH: TYPE2
Lithium: TYPE3
Manual til URX-P41D, UTX-M40, UTX-B40 m.fl. her...