×

Total anonymisering


En eller flere kilder kan anonymiseres fuldstændigt med en kombination af Crop-effekten og Mask, som kan lave et hul i billedet, så man kun ser Premiere Pros sorte baggrund, hvis du  ønsker en anden farve end, kan du lægge en Color Matte under klippet.
 

Fremgangsmåden er følgende:

 
  1. Markér klippet med den eller de personer du skal anonymisere.
  2. I Effects skal du finde Crop-effekten og trække den over på dit klip
  3. I Effect Controls skal du gå ned til Crop og oprette en maske.
  4. Den maske kan du tracke på præcis samme måde, som du kender fra andre effekter. Du kan oprette og tracke flere personer, hvis du har brug for det.
  5. Når du har tracket ansigtet eller ansigterne, skal du i Effect Controls under Crop gå ned til Left, i feltet med de blå tal, og skrive 100%. Så ser du Premieres sorte baggrund. Du kan også sætte Left til 100% før du tracker, hvis det er nemmere for dig.
  6. Hvis du ønsker en anden farve, skal du oprette en Color Matte i Project-vinduet med en passende farve.
  7. Flyt videoklippet i Timelinen fra V1 op til V2 og træk Color Matten over i V1 og tilpas længden til videoklippet.
 

Alpha Adjust


Udover Crop-effekten kan du få det samme resultat med effekten Alpha Adjust, hvor du efter at have maskeret og tracket, skal gå til Effects Control og gå ned og sætte et flueben i Invert Alpha.
 

Følg med i trackingen


Hvis du trykker på skruenøgle-ikonet ud for Mask Path, kan du slå Preview til, så du kan følge med i, hvordan Premiere tracker din maske. 
 
 
2026 © Kim Dang Trong  x
Til toppen af siden