×

Timelinens lydindstillinger

Når vi producerer til TVA og magasiner, bruger vi to forskellige slags Timelines, den ene til ingest og den anden til redigering, begge med 8 lydudgange.

Den ene findes i skabelonen _Template_Ingest_Premiere_12_1_2 og den anden i _Template_1-screen_HD_Premiere_12_1_2 og _Template_2-screen_HD_Premiere_12_1_2.

_Template_Ingest_Premiere_12_1_2

Den første skabelon, som vi også kalder ingest-skabelonen, bruges når vi overfører indslag, som er sendt til os via FTP, FileCatalyst eller andre former for filoverførsler. Det særlige ved Timelinen i ingest-skabelonen, er at den består af otte tracks. Hver af de otte tracks er assignet (tildelt) til hver sin udgang. Dermed bevares de originale klips lydkanaler adskilt.

audio_track_mixer_ingest.jpg
Audio Track Mixer finder du øverst til venstre i samme vindue som Source Monitor.

_Template_1-screen_... og _Template_2-screen_HD_Premiere_12_1_2.

De to andre skabeloner, den ene til redigering på én skærm og den anden på to skærme, bruges til at klippe indslag. I indslag skal forskellige lydkilder mikses, så vi ender med programlyd på spor et og to, og lyd til arkivbrug på de øvrige spor.

timeline_kontrol.jpgI Timelinen er der 9 tracks, som har forskellige egenskaber og formål. De 6 øverste er mono-tracks og de 3 nederste er stereo-tracks.

De 2 øverste tracks er beregnet til synker, dvs. lyd fra interviewpersoner eller reportere. De næste 3 tracks bruges til real-lyd (clean sound), der som regel stammer fra kameramikrofonen. Track 6 er beregnet til speak. De nederste 3 spor bruges til stereolyd, f.eks. musik.

I kontrolområdet er tracksene navngivet derefter: sync 1, sync 2, clean 1, clean 2, clean 3, speak osv. (se billedet til højre)

Audio Track Mixer

Hvis du går til Audio Track Mixer panelet, kan du, under den runde panoreringsknap, se hvordan hvert enkelt track er assignet til udgangene. De to første track, sync 1 og sync 2, er assignet til 1-2, 5-6 og 7-8. Mens clean 1 til 3 er assignet til 1-2, 3-4 og 5-6. Speak-tracket er kun assignet til 1-2 og 7-8.

audio_track_mixer_edit.jpg

Det betyder, at hvis du husker at lægge synk-lyd på et af de to øverste tracks, real-lyd på de tre næste og indtaling på speak-tracket, vil du lave et indslag, hvor programlyden ligger på spor 1 og 2, mens real- og synk-lyd bevares UDEN speak på de øvrige spor. Og det er vi meget afhængige af, når vi bruger klip fra tidligere indslag, som er importeret fra Mediearkivet.

 

 

2024 © Kim Dang Trong
Til toppen af siden