Lyd i Premiere Pro

DR_Lydniveauer_1.jpgLydniveauer i indslag og VO’er på DR1

I DR Nyheder har vi standarder for lydniveauet på vores indslag på DR1. Hvis indslag afleveres med enten for højt eller for lavt lydniveau i forhold til disse standarder, vil indslaget stikke ud i den samlede udsendelse.

Maksimalt niveau: -12dB (peak)
Syncer og speak må ikke overstige -12 dB. Reallyd under speak og evt sync justeres i forhold til dette.


VO: -24dB
En VO skal ligge omkring -24 dB.

Soundbite/sync og VO: -12dB og -24dB
Hvis en VO starter med en soundbite eller sync, skal den starte på -12dB og så justeres ned til -24dB efterfølgende.
Lydniveauer i waveforms på Timeline

Tips:
*) Brug altid den samme volumeindstilling, når du redigerer – det gør det meget lettere at opdage, hvis noget ligger for højt eller for lavt.
*) Brug altid de samme høretelefoner, hvis du ikke har adgang til et redigeringsrum.
*) Lav altid sync’er og speak først, og tjek at du har et ensartet niveau, inden du begynder at redigere dækbilleder på. Justér niveauet for dækbillederne i forhold til sync/speak – ikke omvendt.
Og vigtigst af alt: Brug dine ører – hvis det lyder forkert i redigeringen, lyder det også forkert i fjernsynet.

Endnu et tip! Midterlinjen eller Audio Level linjen (Volume Level ved 0dB) svarer til -9 dB, det betyder, det er nemt at se lydklippets niveau over tid.
(I tidligere versioner var det -12 dB, så du skal huske, at der nu skal være lidt "luft" mellem waveformenes toppe og Audio Level linjen.)