Premiere Pro CC
×

Premiere Pro CC

Disse sider indeholder tips og vejledninger til videoredigeringsprogrammet Premiere Pro fra Adobe, der bliver brugt i DR Nyheder, derfor er nogle af forklaringerne beregnet til de arbejdsgange, som bliver brugt der. En del af vejledningerne er illustreret med screenshots af Premiere Pro, derfor vil du få mest ud af dem på en stor skærm.

premiere_2_screen_web.jpg

Tale til tekst

I de seneste versioner af Premiere er det nu muligt at lave en transkription ud fra et interview, som du kan søge i, redigere ud fra eller eksportere som en tekstfil. Læs mere her...

Log-optagelser

Hvis en optagelse mangler kontrast eller ligefrem ser "mælket" ud, så er den sikkert optaget i en kameraindstilling, der hedder Log, C-Log for Canon, S-Log for Sony osv.

I Premiere kan du, med Lumetri Color, korrigere sådanne optagelser til at se ud som øvrige i dit indslag. Se en vejledning her... eller min vejledning her... Få en forklaring på hvad Log er her...

Color Management i Premiere Pro

En af nyhederne i Premiere Pro 2022 er Color Management. Læs mere her…
Color Management i Premiere Pro betyder, at man nu kan producere til skærme, der har et større farverum end traditionelle TV-skærmes Rec.709.

Det ændrer ikke noget for os, så længe vores materiale er optaget i Rec.709 (det gør alle vores ENG-kameraer) og redigering og udsendelse er i samme farverum.

Men iPhones 12 og opefter kan optage i HDR (High Dynamic Range). Det kan lade sig gøre ved at bruge et større farverum, men det får desværre optagelserne til at se overbelyste ud i Premiere Pro. Læs om hvordan HDR kan anvendes i Premiere...

Problemer med Premiere Pro?

Ved akutte problemer med Premiere Pro skal du ringe til 5000.

Aktuelle emner:

 

 

Klip bliver valgt, når Playhead står på det

Når du flytter Playhead på Timeline, bliver klip automatisk valgt. Det kan være generende, hvis du er ved at trimme et klip.

Du kan slå funktionen fra ved at gå til Menulinjen -> Sequence -> Selection Follows Playhead eller taste CTRL + ALT + '

selection_follows.jpg

Men husk at funktionen aktiveres igen, når Lumetri Color Panelet åbnes. For at undgå dette skal du åbne et andet panel, f.eks. Effect Controls, foran Lumetri Color. Så aktiveres "Selection Follows Playhead" kun, når du åbner Lumetri Color, og det er dér, funktionen er brugbar.

Læs evt.: Premiere Pro CC 2015 auto selecting clip under playhead?

 

Slå SDI-skærm fra og til

Lydredigering i HV- og MV-rummene i DR Byen bliver langt mere præcis, når man slår SDI-monitoren fra.

Det kan du enten gøre ved at gå til den lille skruenøgle til højre under Source Monitor og fjerne hakket ud for Enable Transmit eller taste CTRL + ALT + <

Vælg NLE-PC i stedet for NLE 1+2 på STUDER-pulten for at høre lyden.

 

advarsels_trekant.gif HUSK at slå Enable Transmit til når du er færdig eller før direkte afvikling fra HV rum.


The 9 Most Common Crashes in Premiere Pro, and How to Fix Them 

De 9 mest almindelige fejl i Premiere Pro og hvordan du retter dem. Gode tips til hvordan du kan komme videre, men også godt til fejlmelding, fordi en løsning på et problem kan hjælpe Service med at finde en fejl.

Hvis Premiere Pro går ned hele tiden, kan løsningen være at nulstille preferencer og slette cachen. Det kan du gøre ved at holde Shift og Alt tasterne nede, mens du åbner Premiere Pro. 

Clear cache?

Læs også: community.adobe.com

Fejlrettelser i forskellige Premiere versioner:
https://helpx.adobe.com/media-encoder/kb/list-of-bug-fixes.html

Idéer, spørgsmål eller rettelser

Hvis du har idéer, spørgsmål eller rettelser til noget på disse sider, så er du velkommen til at sende mig en mail her... smile

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
2024 © Kim Dang Trong
Til toppen af siden